Drivhuse

Drivhuse fra Flextents.com

Et drivhus fra Flextents.com giver dig muligheden for at dyrke egne grøntsager, frugter og blomster på en nem og tilfredsstillende måde. Med solens varme som hjælp kan du skabe optimale vækstbetingelser for tomater, agurker, chilier, smukke blomster og et væld af andre planter. Du skal stort set kun vande, så kan nyde nogle skønne og velsmagende resultater hen over det meste af sommeren og videre frem.

Drivhuse til enhver have

Flextents.com tilbyder et bredt udvalg af drivhuse i forskellige størrelser og materialer, der passer til alle behov. Fra de klassiske drivhuse med aluminiumrammer og polycarbonatvinduer til de prisvenlige og fleksible polytunnel-drivhuse. Uanset om du er hobbygartner eller professionel, kan du finde et drivhus, der matcher dine behov. Et drivhus forlænger havesæsonen, så du kan starte tidligere på året og dyrke helt ind i efteråret. Desuden får du den skønneste oase, som også kan bruges til afslapning og til at nyde haven i næsten al slags vejr.

Klassiske og elegante glasdrivhuse

Et glasdrivhus har en tidløs skønhed og er ofte det, mange forbinder med et ”rigtigt” drivhus. Hos Flextents.com anvender vi hærdet glas for ekstra styrke og holdbarhed. De klare glasruder giver et fantastisk lysindfald, men det kan være en fordel at tilføje gardiner eller skyggenet for at beskytte planterne mod for meget sollys. Glasdrivhusene kan bruges som både klassiske drivhuse og smukke orangerier eller havepavilloner med plads til møbler og afslapning. Der findes mange størrelser og designs, så du kan finde netop det glasdrivhus, der passer til dine behov og din have.

Moderne og robuste polycarbonatdrivhuse

Polycarbonatdrivhuse er blevet et populært valg, da de kombinerer stærke letvægtsmaterialer med stor holdbarhed og næsten ingen vedligeholdelse. Polycarbonatpladerne er brudsikre og beskytter planterne mod direkte sollys uden at det går ud over lysgennemgangen. Med en galvaniseret stålramme eller en ramme i aluminium er disse drivhuse robuste og velegnede til såvel hobbygartnere som professionelle. Polycarbonatdrivhuse har en høj modstandsdygtighed over for vejrpåvirkninger og er det perfekte valg, hvis du ønsker et effektivt og holdbart drivhus.

Pladsbesparende og effektive vægdrivhuse  

Til mindre haver eller terrasser er et vægdrivhus den perfekte løsning. Disse kompakte drivhuse placeres op ad en mur, hvor de udnytter solens varme og giver optimale vækstbetingelser på begrænset plads. De er ideelle til forspiring og dyrkning af krydderurter, grøntsager og blomster. Vægdrivhuse kombinerer funktionalitet og æstetik og gør det muligt at have en lille have oase selv på en altan eller terrasse.

Økonomiske og fleksible polytunnel-drivhuse

Polytunnel-drivhuse er en prisvenlig og praktisk løsning for haveejere, der ønsker at komme hurtigt i gang. Med deres lette konstruktion og UV-modstandsdygtige cover er de nemme at samle og flytte. Disse drivhuse er bedst egnet til sommersæsonen og kan tages ned om vinteren for at forlænge deres levetid. De forskellige modeller giver dig fleksibilitet til at dyrke grøntsager, frugt og blomster uden at skulle investere i et permanent drivhus.

Orangerier er elegante og funktionelle

Et orangeri kombinerer funktionaliteten af et drivhus med skønheden af en havepavillon. Disse rummelige og elegante konstruktioner skaber et ideelt sted for afslapning og dyrkning af en lang række planter. Det er muligt at få orangerier med vinduer i hærdet glas eller i det lette og stærke materiale polycarbonat. Uanset hvad du foretrækker, vil et orangeri tilføje et strejf af luksus til enhver have. I dette smukke haverum kan du kombinere skønheden af store planter med komfortable møbler og skabe et fantastisk rum til både daglig brug og festlige lejligheder.

Minidrivhuse og mistbænke

Hvis pladsen i haven er begrænset, er et minidrivhus eller en mistbænk en oplagt mulighed. Disse kompakte løsninger er perfekte til altaner, terrasser og små haver, hvor de giver fremragende vækstbetingelser og gør det muligt at forspire tidligt på året. De kan naturligvis også gøre en dejlig forskel i en større have. Minidrivhuse er også ideelle til urban gardening og passer perfekt til moderne bymiljøer.

Vinterdrivhuse med stor styrke

Vores vinterdrivhuse er designet til at modstå sne og kraftig vind. Med en forstærket ramme og solide vinduespaneler er disse drivhuse ideelle til at have stående hele året uden at man skal bekymre sig om blæst og sne m.m. De solide vinterdrivhuse giver tryghed og stabilitet, så du kan sove trygt om natten – også om vinteren, når sneen falder. Du kan få et vinterdrivhus med en snelast på helt op til 450 kg/m².

Drivhuse til professionelle

Flextents.com tilbyder også store drivhuse til landmænd, gartnere og andre professionelle. Med polycarbonatpaneler eller dobbeltlag drivhusfilm skaber disse professionelle drivhuse optimale vækstbetingelser for en lang række afgrøder. De rummelige konstruktioner sikrer nem adgang og effektiv ventilation. Vores professionelle drivhuse er robuste og holdbare og kan forlænges hvis der er behov for det.

Placering af dit drivhus

Før du køber et drivhus, er det vigtigt at overveje placeringen. Drivhuset skal placeres et sted med rigeligt sollys og helst med god adgang til vand og elektricitet. Undgå placeringer tæt på høje træer eller andre skyggegivende elementer. En sydvendt placering sikrer som regel mest sollys, mens adgang til terrassen eller haven gør det nemmere og mere praktisk at anvende drivhuset. Overvej også om drivhuset primært skal bruges som orangeri, udelukkende til planter eller en kombination.

Urban gardening – grønt midt i byen

Urban gardening er en stigende trend, hvor byboere skaber grønne oaser på altaner, tagterrasser og i baggårde. Hos Flextents.com tilbyder vi små drivhuse, mistbænke og højbede, der er perfekte til dette formål. Med disse produkter – samt vores almindelige drivhuse, hvis du har plads – kan du dyrke grøntsager, krydderurter og blomster selv om du bor midt inde i en by. For de, der arbejder sammen i byhaver, tilbyder vi fleksible drivhusløsninger, der kan tilpasses enhver plads og behov. Urban gardening er ikke kun en mulighed for at dyrke mad, men også en måde at skabe fællesskaber og styrke forbindelsen til naturen.

Drivhustilbehør giver optimal udnyttelse

For at få mest muligt ud af dit drivhus tilbyder vi et bredt udvalg af tilbehør, herunder ventilationsvinduer, drivhushylder, planteborde og vandingssystemer. Med det rette tilbehør kan du skabe optimale vækstbetingelser og gøre pasningen af dine planter lettere. Overvej også vores højbede med cover og mistbænke, der gør det muligt at dyrke året rundt.

Få råd og vejledning af vores Xperter

Uanset om du er en erfaren gartner eller leder efter dit første drivhus, så kan du finde det meste her. Ønsker du råd og vejledning, eller har du bare nogle spørgsmål, før du bestiller et nyt eller andet, så sidder vores Xperter klar til at hjælpe.

Tilpas udvalg

Anvendelse:

Materiale:

Bredde (m):

Snelast:

Farve:

Form:

Se alle
Vi har ingen produkter på lager med disse sammensætninger. Prøv igen med en anden kombination!