Kære kunde, bemærk venligst, at vores kundeservice er lukket den 24., 25., 26. og 31. december samt den 1. januar 2025.

Vi ønsker alle vores kunder en rigtig god jul og et godt nytår!

Flextents.com Handelsbetingelser

Indledning

www.flextents.com ejes og drives af Dancover A/S - Nordre Strandvej 119A, 3150 Hellebæk, Danmark - CVR-nummer: 10148014 - Tel. 70 26 76 20 og 69 66 35 50 - denmark@dancover.com

Alle priserne i vores webshop vises inkl. 25 % moms.

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på www.flextents.com til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

Forbehold

Der tages forbehold for ikke fremkomne varer samt udsolgte varer. Der tages endvidere forbehold for eventuelle indtastnings- og opdateringsfejl. Hvis den bestilte vare er udgået af sortimentet, er udgået af produktion eller ikke kan skaffes længere, forbeholder vi os retten til at annullere din ordre. Du vil herefter hurtigst muligt blive kontaktet af vores ordrekontor. Billeder som er brugt på shoppen er illustrative. Der tages forbehold for at billederne i webshoppen i visse tilfælde kan afvige fra varens egentlige udseende, farve eller konstruktion.

Bestilling og betaling

www.flextents.com er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker butikken grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.

For at handle på www.flextents.com skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.

Hos FleXtents betaler du ikke betalingskortgebyr.

Eventuelle omkostninger til fragt vil blive udregnet og tillagt, umiddelbart inden du er klar til betale. På www.flextents.com er din indkøbskurv altid visuel i højre side. Du kan derfor løbende beregne og se fragten på de varer, du kommer i kurven, inden du går til ”kassen”. Du skal blot taste dit postnummer og så beregner systemet den nøjagtige fragt for dig. Ønsker du bare at se fragtprisen, skal du blot lægge varen i kurven. Klik på "KØB NU" og derefter "Vælg betalingsmåde og se fragtpris". Fragtprisen beregnes i forhold til vægt og volumen. Varer sendes normalt med kurer eller fragtfirma.

Når du er klar til at bestille, klikker du på ”Acceptere og køb”, hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr., betalingsform og vælger leveringsform.

Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”acceptere og køb ”. Herefter går din ordre videre til FleXtentss ordrekontor til ekspedition.

Betalingsmåder

  • Dankort, VISA/Dankort
  • VISA, VISA Electron
  • MasterCard, Maestro
  • American Express
  • JCB
  • Forbrugsforeningskort
  • Q8 / LIC MasterCard
  • Nordea e-betaling
  • Danske Netbetaling
  • Klarna

 

Betalingskort/kreditkort:

Du kan her betale med ovennævnte betalingskort og kreditkort over en krypteret, sikker forbindelse direkte fra dig til Nets. Vær venligst opmærksom på, at når du betaler med betalings- og kreditkort, så reserverer Dancover beløbet, indtil vi afsender varen, hvorefter beløbet bliver trukket.

Når du betaler med Dankort eller kreditkort, skal du blot indtaste dit kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre ved bestillingen af varen. Beløbet på din bestilling trækkes ikke fra din konto, før varen er afsendt fra vores lager. Alle oplysninger om kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre beskyttes, hvilket betyder, at informationen krypteres mellem din Internet browser (kortindehaveren) og en Internet server (Nets). Vi modtager ikke kortnummer, kontrolcifre eller udløbsdato, det er kun Nets. Vi kan derfor ikke senere gøre brug af disse oplysninger til at trække yderligere et beløb på din konto, f.eks. ved en evt. ny bestilling.

Når vi ikke kan ekspedere din ordre med det samme, så gemmer vi dine betalingsoplysninger, indtil ordren kan gennemføres. Alle oplysninger om betalingen opbevares alene i krypteret form hos vores betalingsudbyder (NETS), så betalingen kan gennemføres, når varen sendes til dig.

Bankoverførsel: Handelskøb (B2B) - Virksomheder, offentlige institutioner m.v. Ved bankoverførsel bedes du overføre pengene til vores konto i

Sydbank A/S: 7981-0113609

Ovenstående konto nr. fremgår tillige af ordrebekræftelsen, som du modtager pr. e-mail. Varen afsendes, når indbetaling er registreret. Det fulde ordrebeløb skal indbetales.

Klarna Faktura: Når du betaler via Klarna faktura forløber dit køb trygt og enkelt. Du behøver aldrig angive dine kortoplysninger og du betaler efter du har fået varerne.

Altid 14 dages betalingstid. En afgift på 0 kr per køb tilkommer. Hvis betalingen udebliver pålægges en påmindelsesafgift på 100,00 kr samt morarenter på 8,20 %. Ved købet foretages en kreditafprøvning som i særlige tilfælde indebærer at kreditoplysninger indhentes.

Max. kreditgrænse for private kunder er 20.000 DKK, for virksomheder - 2.500 DKK.

Personoplysninger håndteres i overensstemmelse med gældende lovgivning. Klarna behandler dine personoplysninger med henblik på udførelse af blandt andet kundeanalyser, identificering, kreditafprøvning, markedsføring og forretningsudvikling. I kundehåndtering bruges dit CPR-nummer som kundenummer. Se Klarnas databeskyttelsespolitik for en nærmere beskrivelse af, hvordan Klarna behandler personoplysninger.

Betaling med MobilePay:

MobilePay kræver, at du har hentet MobilePay app’en fra App Store, Google play eller Windows Phone Store og oprettet dig som bruger. Når du så har valgt en eller flere varer på www.flextents.com og lagt dem i Indkøbskurven, klikker du blot ud for MobilePay under Betalingsmetode.
Med MobilePay kan du gennemføre et køb uden at indtaste dine kortoplysninger. Du kan desuden købe for præcis det beløb, du ønsker. Det er hurtigt og nemt at bruge MobilePay i shoppen.
Du indtaster dit MobilePay mobilnummer, når du skal i gang med betalingen i kassen. Du modtager straks derefter en besked med det samlede beløb, du skal betale. Dette beløb skal du godkende, ganske som du plejer ved betaling med MobilePay. Beløbet bliver herefter trukket fra det kort, du har tilknyttet din MobilePay, når vi afsender din(e) vare(r) fra lageret.

Levering

Leveringstid

Vi lagerfører langt størstedelen af vores produkter. Lagervarer sendes den førstkommende arbejdsdag, efter vi har modtaget betaling. Ved online betaling med betalingskort/kreditkort kan varen imidlertid afsendes samme dag fra vores lager, såfremt ordren er afgivet inden kl. 11.00. Ved bankoverførsel afsendes dine varer, når indbetaling er registreret. Det fulde ordrebeløb skal indbetales.

Den normale leveringstid, med mindre andet er angivet på selve varen, er 1-2 arbejdsdage på lagervarer over hele Danmark. Afvigelser kan forekomme, hvorfor vi ikke kan garantere eksakt leveringstid.

Ekspreslevering

Vi tilbyder ekspreslevering fra dag til dag med eksakt leveringsdato. Ring for tilbud.

Leveringsomkostninger

Alle priser i shoppen vises altid uden fragt.

Vores forsendelser bliver leveret af transportfirma til nærmeste fortovskant. Prisen for forsendelsen bliver beregnet ud fra vægten og volumen af den samlede ordre. Som udgangspunkt stilles ingen forsendelser uden kvittering for modtagelsen. Såfremt der ikke træffes nogen hjemme, lægger kureren eller fragtmanden, hvis det er muligt, en besked. I så tilfælde bedes du kontakte kureren eller fragtfirmaet med henblik på aftale om ny udkørsel. Leveringer, som efter købers ønske stilles uden kvittering, er for købers egen risiko ved eventuelle mangler og beskadigelse.

  • Shoppen beregner fragtprisen til de fleste destinationer. Der er dog enkelte områder – som f.eks. ikke brofaste øer – som kræver en lidt mere kompliceret beregning. Bemærk venligst, at forskellige kampagnetilbud som bl.a. Fri Fragt og tilsvarende derfor ikke gælder for disse områder.
  • Ved levering til Grønland og Færøerne bedes du kontakte os for eksakt fragtpris
  • Alle varer kan tillige afhentes på vores lager. Bestiller du online, bedes du angive tidspunkt for afhentning.

 

14 dages fortrydelsesret/returret

Når du handler på nettet og hos www.flextents.com har du normalt 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og ønsker at returnere varen til os.

Hvis du ønsker at returnere varer, skal du senest 14 dage efter, du har modtaget dine varer, sende en returformular til os. Brug dette link returformular

Hvis du fortryder købet og ønsker at returnere varer, skal du selv kontakte en vognmand og betale for returfragten eller selv returnere varen til vores hovedlager.

Gem altid originalemballagen.

Originalemballagen skal sendes med, hvis du returnerer en vare. Originalemballagen repræsenterer en væsentlig værdi og har påtrykte oplysninger, der er vigtige i forbindelse med returnering.

Hvis der er varer, der ikke er omfattet af returretten, (f.eks. fordi varen er produceret på bestilling eller har fået en personliggjort karakter), vil dette fremgå af varen.

Returretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare eller parti.

Efter du har modtaget dine varer, må du kun håndtere dem på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.

Sådan returnerer du varer

Send en returformular til os senest 14 dage efter du har modtaget dine varer. På returformularen vil du blive bedt om at indtaste ordrenummer, 9-cifret fakturanummer samt det antal kasser, du returnerer. Når du har udfyldt og indsendt returformularen, vil du få et returnummer som reference samt et antal forsendelseslabels, du kan printe ud.

Sørg for at dine returvarer er pakket sikkert i originalemballagen. Originalemballagen skal altid sendes med retur.

Print forsendelseslabels og sæt labels på de kasser, du returnerer. Hvis du ikke har en printer, skal du selv skrive din forsendelseslabels og sætte på de kasser, du returnerer. Husk at notere dit returnummer og afsenderinformation på din forsendelseslabel.

Varen skal sendes til:

Dancover central lager, RETURNS
Lyngevej 16A
Nørre Herlev
3400 Hillerød
Danmark

Sørg for at sætte en label på hver kasse du returnerer. Ellers kan vi ikke identificere dine returvarer. Angiv både kassenr. og det totale antal kasser, du returnerer på hver label. Eksempel kasse 1/3, 2/3 og 3/3.

Kontakt vognmand.

Du skal selv kontakte en vognmand og betale for returfragten eller selv returnere dine varer til vores hovedlager

Vi anbefaler, at du tegner en transportforsikring på dine varer. Du har selv ansvaret for varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

FleXtents accepterer ikke modtagelse af returvarer, der enten er uforsvarligt pakket, brugte, ødelagte, ukomplette og usælgelige.

Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har indsendt returformularen. vær opmærksom på, at du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har sendt returformularen.

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Tilbagebetaling

Når vi modtager varen, tjekker vi den og vurderer om varens værdi er forringet, hvorefter du får tilbagebetalt det berettigede beløb.

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du f.eks. betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

BEMÆRK:

Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi

  • du har pakket varen ud
  • originalemballagen mangler eller er ødelagt
  • du reelt har taget varen i brug,
  • den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den,
  • du har håndtereret varen på anden måde, mere end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varens art, egenskaber og den måde, som den fungerer på
  • du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af varetype mm

 

Undgå derfor at pakke en vare ud, hvis du ønsker at returnere det. Har varen været pakket ud kan det medføre en hel eller delvis reducering af tilbagebetalingen i størrelsesordenen 25-75 %.

Reklamation – hvis der er noget galt med din vare

Kontroller altid dine varer indenfor 14 dage efter modtagelse! Så snart du modtager dine varer, skal vi bede dig gennemgå hele forsendelsen for at se, om der evt. mangler noget – eller noget er beskadiget. Sørg for at danne dig et overblik, før du kontakter vores Serviceafdeling eller opretter en Reklamation i shoppen. Vær opmærksom på, at Dancover kun betaler for én forsendelse af erstatningsdele. Ødelagte eller beskadigede dele skal dokumenteres med fotos! Følg vejledning ved oprettelse af Reklamation.

Dit køb af omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet.

Reklamationsretten dækker ikke mangler, fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, forårsaget af vejrforhold eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal kontakte os indenfor ”rimelig tid”

Du skal reklamere hurtigst muligt og indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget en fejlen eller manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget.

Du kan reklamere ved at udfylde et reklamationsskema online.

Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Varen skal sendes til:

Dancover central lager
Lyngevej 16a
Att.: CLAIMS
Nørre Herlev
3400 Hillerød
Danmark

Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse, ligesom vi kan opkræve dig et beløb på op til 100 kr. for undersøgelse af varen.

I situationer, hvor reklamationen ikke er berettiget, f.eks. ved skader forårsaget af vejrforhold, er det muligt din indboforsikring dækker. Vi anbefaler derfor altid, at du du checker om dine varer er dækket af din indboforsikring.

Husk at varen altid skal sendes i originalemballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

FleXtentss persondatapolitik

Sådan håndterer vi dine personlige oplysninger

Når du besøger vores hjemmeside, modtager vores nyhedsbrev eller er medlem af MyDancover Club, er DANCOVER dataansvarlig for håndteringen af en række af dine personlige oplysninger. Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med dit besøg på vores hjemmeside m.m., er du velkommen til at rette henvendelse til denmark@dancover.com

Hvorfor håndterer vi dine personoplysninger?

Det overordnede formål med at arbejde med dine oplysninger er at optimere hjemmesiden og din brugeroplevelse, at kunne tilbyde dig de seneste nyheder om os og tilbud på vores produkter og services samt at kunne indgå købs- og leveringsaftaler med dig. Det skal understreges, at behandlingen af personoplysninger er baseret på dit samtykke, og du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage.

Hvem modtager dine oplysninger?

I forbindelse med vores markedsføring videregiver vi dine personoplysninger til vores markedsføringsbureauer og i nogle tilfælde til tredjelande. Når du bestiller varer fra os vil dine informationer bliver overført til det land, som du bestiller varerne til.

Et tredjeland er i denne forbindelse et land uden for EU/EØS, eksempelvis USA. Modtagerne her kan være Google, Inc., facebook, inc. og LinkedIn Corporation, som alle er omfattet af Privacy Shield-ordningen. Det betyder, at Kommissionen har fastslået, at de har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Læs mere om Shield-ordningen på www.privacyshield.gov. Oplysningerne overføres ikke til internationale organisationer som f.eks. FN, EU eller NATO.

Hvor længe opbevares dine oplysninger?

Vi beholder dine personoplysninger i op til to år fra dit sidste besøg på hjemmesiden og i tre år fra du trækker dit samtykke tilbage eller en handel afsluttes. Har dine personoplysninger relevans for FleXtentss bogføring, opbevares de i op til fem år regnet fra det regnskabsår, de tilhører.

Hvilke rettigheder har du?

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du rette henvendelse til denmark@dancover.com

Her kan du se, hvilke rettigheder, du har:

  • Du har til enhver tid ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi har om dig
  • Du har ret til at få rettet urigtige oplysninger om dig selv
  • I særlige tilfælde har du desuden ret til at få slettet oplysninger om dig selv
  • Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser
  • Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger
  • Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring – også kaldet dataportabilitet

 

Læs mere om dine rettigheder

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk. Vær opmærksom på, at du som udgangspunkt ikke er forpligtet til at afgive personoplysningerne.

Du kan klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive klage til Datatilsynet, som kan kontaktes via deres hjemmeside www.datatilsynet.dk.

Cookies

Ved at benytte www.flextents.com accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

Ønsker du at læse om, hvilke cookies der bruges på www.flextents.com samt hvorledes du sletter cookies så klik her.

Force Majeure

Er FleXtents forhindret i at levere, foretage pligtig omlevering eller bliver en sådan leveringspligt urimeligt tyngende, som følge af arbejdskonflikt eller enhver anden omstændighed, som parterne ikke kan råde over såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militære indkaldelser af tilsvarende omfang, rekvisition, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig varemangel, indskrænkning i tilførsel af drivkraft, samt mangler ved eller forsinkelser af leverancer fra underleverandører eller producenter, eller omstændigheder i øvrigt, der ligger udenfor FleXtents's kontrol, fritager det FleXtents fra alt andet ansvar end i reklamationstilfælde, at kreditere den mangelfulde vares tilhørende købesum. FleXtents har ret til helt eller delvis at annullere aftalen eller udskyde leverancen.

Copyright

Alt indhold på disse websider er Dancover A/S' ejendom og er beskyttet af den Danske lovgivning om beskyttelse af den industrielle og kommercielle ejendomsret. Det betyder, at mærker, firmanavn, produktnavne, herunder beskrivelser for produkter og deres vægt, fotografier og tegninger, design, og andet indhold på disse websider, under ingen omstændigheder kan downloades, kopieres eller bruges på nogen måde, uden at der først er indhentet tilladelse.

Tvister & Jurisdiktion

Køb af varer på www.flextents.com er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.

Fælles europæisk online platform for bilæggelse af onlinetvister

Den såkaldte ODR-forordning i EU-regi er trådt i kraft. Det giver mulighed for at sende en skriftlig klage over en vare købt online til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan også indsende til Center for Klageløsning via www.naevneneshus.dk. Denne onlineklageinstans er en del af ODR, som står for Online Dispute Resolution. ODR-platformen er en europæisk klageportal, som forbrugere kan anvende til at klage direkte til en virksomhed, der sælger online. Platformen drives af Europa Kommissionen.

Dancover A/S Whistleblower ordning

Læs venligst vores whistleblower policy igennem inden du indberetter, du finder vores policy her

Inden du indberetter et forhold beder vi dig tage hensyn til følgende punkter.

Er du utilfreds med et produkt eller en service?

Dette er ikke det rette sted for disse typer klager. Kontakt i stedet vores kundeservice.

Rapporterer du et problem i god tro?

Vi beder Dem om at skelne klart mellem dine egne personlige meninger og de faktiske lovgivninger/forordninger om et givet emne.

Er du simpelthen bekymret eller har en vag mistanke?

Vi er en transparent virksomhed, og du kan altid kontakte Dancover A/S direkte, hvis du har spørgsmål du ønsker uddybet.

Du kan foretage en indberetning på linket her.